Sættekasse: den komplette guide til at vælge, fylde og hænge den op

En sættekasse er bogtrykkerens flade skuffe med små rum. Her lå blytyperne sorteret, så sætteren kunne samle en side i hånden. I dag hænger den på væggen, og i stedet for bogstaver står der nipsgenstande, keramik, souvenirs og små kunstværker. Hvad der præcis kommer i, bestemmer du selv. Skal du vælge størrelse, kan du gå efter placeringen: 50 x 50 cm over et skrivebord, 70 x 70 cm over en skænk, høje formater til en smal stribe væg. Den hænges op på et vægbeslag, som du sætter i vater først. Et godt udgangspunkt er at lade midten sidde omkring 145 til 155 cm over gulvet. Det var det korte svar. Herunder kommer det lange: hvor sættekassen kommer fra, hvorfor den ikke er en opbevaringshylde, hvad andre stiller i den, hvilket materiale der kan tåle at blive taget på, og hvordan du hænger den lige op i første forsøg.

I denne artikel

• Hvad er en sættekasse?
• Hvor kommer sættekassen fra?
• Er en sættekasse opbevaring eller pynt?
• Hvilken størrelse sættekasse skal du vælge?
• Hvad stiller man i en sættekasse?
• Hvordan styler du den, uden at det roder?
• Hvad skal en sættekasse være lavet af?
• Hvordan hænger du en sættekasse op?
• Kvadratisk eller høj: hvilken form passer til din væg?
• Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en sættekasse?

Ordet dækker to ting. Oprindeligt er en sættekasse et stykke værktøj fra trykkeriet: en flad skuffe delt op i små rum, ét til hvert bogstav i blysats. I dag mener de fleste den udgave, der hænger på væggen, hvor rummene ikke holder styr på bogstaver, men rummer én ting hver: et stykke keramik, en souvenir, en lille skulptur. Den er flad, typisk mellem 6 og 12 cm dyb. Derfor ligger den tæt på væggen og læses som en flade, ikke som et møbel, der stikker ud i rummet. Rummene er hele pointen. På en lang hylde stiller tingene sig på række og flyder sammen. I et gitter får hver ting sin egen lille ramme og sin egen luft omkring sig.

I dag holder den til det, der er for småt til en hylde og for personligt til en skuffe. Nips fra rejser, keramik i lille format, sten og muslinger, et par små kunstværker, en enkelt plante. Ting, der hver for sig forsvinder i et rum, men som samlet i et gitter bliver til noget, man stopper op ved.

Hvor kommer sættekassen fra?

Fra trykkeriet. Navnet siger det selv: sætteren satte siden op bogstav for bogstav, og bogstaverne blev hentet op af sættekassen. Rummene var fordelt efter, hvor tit et bogstav blev brugt, så de travleste lå tættest på hånden. De store bogstaver lå i den øverste kasse og de små i den nederste, og det er derfor, engelsk den dag i dag siger upper case og lower case. En sættekasse var altså værktøj, ikke pynt, og et travlt trykkeri havde dusinvis af dem i brug ad gangen.

Da blysatsen op gennem 1960'erne og 1970'erne blev afløst af fotosats og siden digitaltryk, tømte trykkerierne ud, og kasserne blev billige. Folk tog dem med hjem, hængte dem op og fyldte rummene med miniaturer, fingerbøl, souvenirs og små keramikting. Det er det billede, de fleste europæere over halvtreds har på nethinden, når de hører ordet. Det er også derfor, sættekassen har et nostalgisk ry, den ikke rigtig fortjener længere.

Den moderne udgave holder fast i idéen og dropper miniatureskalaen. Færre og større rum. Asymmetri i stedet for et stramt rektangulært gitter. Farve, der sidder i selve materialet i stedet for at ligge oven på det som maling. Tilbage står et møbel, der opfører sig som et kunstværk, du kan redigere i.

Er en sættekasse opbevaring eller pynt?

Pynt. Den var opbevaring dengang den stod i trykkeriet, men på en væg i et hjem er den nærmere et billede end et skab. Den forskel afgør alt det andet: hvor du hænger den op, hvad der kommer i, og hvilken størrelse du køber.

Opbevaringsmøbler bliver målt på, hvor meget de kan rumme. Et vægskab gør sit arbejde ved at samle tingene bag en låge. En sættekasse bliver målt på komposition, ligesom et billede. Dens opgave er at give en håndfuld ting en ramme og en smule højtidelighed. Den falder fra hinanden i samme øjeblik, du begynder at parkere alt det i den, der ikke har et sted at være. Nøgler, opladere, kvitteringer og løse batterier hører til i en skuffe, ikke fremme i et gitter i øjenhøjde.

Den praktiske test: Hvis du ikke ville være glad for at se tingen på et billede af rummet, skal den ikke i kassen. Resten følger af sig selv.

Hvilken størrelse sættekasse skal du vælge?

Vælg efter væggen, ikke efter hvor mange ting du har. Den fejl, folk oftest laver, er at vælge for lille. En sættekasse, der er for lille til en stor væg, ligner et frimærke, mens en, der fylder godt, næsten altid ser bevidst ud. Hænger den over et møbel, kan du bruge samme pejlemærke som når du hænger billeder op: en bredde på omkring to tredjedele af møblet nedenunder er et godt sted at starte.

Størrelse	Form	Hvor den passer
50 x 50 cm	Kvadratisk	Over et skrivebord, i entréen, på en smal væg mellem to døre
70 x 70 cm	Kvadratisk	Over en skænk, en sofa eller et spisebord
90 x 90 cm	Kvadratisk	En væg helt for sig selv, eller midtpunktet i en gruppe
50 x 70 cm	Høj	En smal stribe væg, en entré, ved siden af en dørkarm
70 x 90 cm	Høj	Over en konsol eller en kommode
90 x 110 cm	Høj	En høj væg i et rum med højt til loftet

En ting, tabellen ikke viser: antallet af rum følger ikke størrelsen. NicNac og NicNac Tall har begge 17 rum, uanset hvilken størrelse du vælger, så et større format giver dig større rum, ikke flere. Størrelsen handler om væggen, og om hvor store ting du gerne vil stille frem.

To praktiske ting. For det første: køb til den væg, du har nu, ikke til den samling, du forestiller dig at få. En sættekasse, der passer til væggen, ser rigtig ud fra dag ét, også længe før du har fyldt alle rummene. For det andet: er du i tvivl mellem to størrelser på en stor bar væg, er den største næsten altid den rigtige. En væg tilgiver lettere noget rundhåndet end noget forsigtigt.

Hvad stiller man i en sættekasse?

Det, du har lyst til at kigge på. Der er ingen regler for, hvad der må stå i rummene. Men nogle ting falder oftere på plads end andre, og det er hele forskellen på en sættekasse, der ser sammensat ud, og en, der ligner et loppemarked.

Ting, der næsten altid virker: en lille skål eller en espressokop i keramik, en sten eller en musling fra en bestemt tur, en lille plante i en enkel potte, et postkort der læner sig op ad bagvæggen, en lille skulptur eller træfigur, to eller tre æsker på størrelse med en tændstikæske, en lysestump i en holder. Ting, der næsten aldrig virker: alt i plastik med logo på, alt du opbevarer i stedet for at vise frem, og mere end én ting per rum i de mindste størrelser.

Vil du have ét greb, der næsten altid virker, så er det højderne. Noget højt i ét rum, noget mellemhøjt ved siden af, noget lavt eller fladt i et tredje. Gentaget hen over gitteret er det den variation, der gør, at det hele ikke ender som en væg af ens klumper.

Hvordan styler du den, uden at det roder?

Der er ikke noget rigtigt og forkert, men et par greb gør en forskel: forskellige højder, og en farve der går igen. Hvor fuld sættekassen skal være, er ren smagssag. Nogle vil have hvert rum fyldt og noget at kigge på i lang tid, andre vil have luft og få ting. Begge dele virker. Det, der får en sættekasse til at se rodet ud, er sjældent antallet af ting. Det er, at de ligner hinanden for meget: samme højde, samme materiale, samme størrelse hele vejen igennem. Så er der ingen rytme, og øjet glider bare af den.

Tre greb klarer det meste. Bruger du to eller tre materialer i stedet for syv, for eksempel keramik, træ og ét metal, kommer tingene til at ligne en familie. Går én farve igen mindst to steder, bliver modsatte hjørner af gitteret bundet sammen. Og grupper i ulige antal virker næsten altid bedre end lige. To ting ved siden af hinanden læses som et par og lægger op til sammenligning, tre læses som en komposition.

Og så skift ud efter årstiderne. Det, en sættekasse kan, som et indrammet tryk ikke kan, er at den aldrig er færdig. Skift tre ting ud i december, skift dem tilbage i februar, og væggen føles ny, uden at du har købt noget. Vi går mere i dybden med, hvordan én stærk farve opfører sig i et nordisk rum, i Farve i nordisk indretning.

Hvad skal en sættekasse være lavet af?

Noget, hvor farven sidder hele vejen igennem. På en sættekasse er det kanterne, du ser, og de sidder i øjenhøjde. Et bord får sine ridser på en vandret flade, du kigger hen over. En sættekasse vender alle sine kanter direkte mod dig, og der er en kant hele vejen rundt om hvert eneste rum. Dertil kommer, at du stikker hånden ind i den, hver gang du laver om. Derfor er materialevalget her mindre kosmetisk, end det ser ud til.

Massivt træ er den klassiske løsning. Det er ærligt og ældes smukt, men det fås sjældent i farve uden bejdse eller maling, og så er du tilbage ved et lag oven på træet. Malet MDF har samme svaghed, bare tydeligere. Farven er et lag på cirka 0,1 til 0,3 mm oven på en lys plade. Første gang en rumkant får et slag, står der et lyst ar, som fanger øjet tværs gennem stuen. Tynd krydsfiner med trykt folie på fladen har samme problem, plus risikoen for at folien slipper i hjørnerne.

Gennemfarvet træfiberplade løser det på en anden måde. I et materiale som Valchromat® bliver fibrene farvet med pigment, før pladen presses, så farven er den samme fra flade til kerne. En ridse på en rumkant blotter bare mere af den samme nuance, og den rå snitkant kan stå fremme som en del af designet i stedet for at blive kantet af. Pladen er også tættere og omkring 30 % stærkere end almindelig MDF. Det betyder noget for et møbel, der hænger på et vægbeslag. Vil du have hele historien om materialet, så læs Hvad er Valchromat?

Hvordan hænger du en sættekasse op?

Sæt først vægbeslaget op i vater, og hæng så sættekassen på. Centrér den gerne omkring 145 til 155 cm over gulvet. Selve ophængningen går hurtigt, for beslaget følger med, og sættekassen hænges bare på. Det, der kræver omhu, er at få beslaget i vater.

Fremgangsmåden. Marker beslagets placering med et vaterpas eller en app, og sæt et blyantsmærke ved begge skruehuller. Bor hullerne, sæt rawlplugsene i, skru beslaget op og tjek vater en gang til, før du løfter sættekassen på plads. Gå tre meter tilbage og kig på den, før du fylder rummene. En millimeter skævt ved beslaget kan ses tværs gennem et rum.

Om befæstelsen: der følger Fischer universalplugs med til NicNac, og de holder i de fleste vægtyper, gips inklusive. Er gipsen porøs, kan du bore hullet 0,5 til 1 mm mindre end den angivne størrelse, så pluggen får bedre fat. Hele monteringsvejledningen ligger på sitet.

To ting om placering. Hæng den i højde med det, du gerne vil kigge på. Det betyder som regel lidt lavere, end du tror. Sidder den over en sofa eller en skænk, er cirka 20 til 30 cm over møblet et godt sted at lande. Og undgå en væg med direkte eftermiddagssol året rundt. Det gælder i øvrigt alle farvede overflader, stof og træ inklusive.

Kvadratisk eller høj: hvilken form passer til din væg?

Vælg kvadratisk, når væggen er bredere end høj, og høj, når du har højden men ikke bredden. Det er formen på det stykke væg, du har, der afgør valget.

Det kvadratiske format passer, hvor væggen er bredere, end den er høj, og det er den typisk over et møbel. En skænk, en sofa, et spisebord eller en lav bænk efterlader et bredt felt væg ovenover, og der er det kvadratiske nemt at placere. Det er også det format, der grupperer bedst. To eller tre i forskellige størrelser og farver kan hænges op ved siden af hinanden og virke som én samlet væg.

Det høje format er til de vægge, hvor bredden mangler. En stribe væg mellem to døre, en entré du går igennem frem for at sidde i, eller pladsen ved siden af et højt vindue. Det trækker øjet opad og bruger den højde, der ellers står tom oppe over møblerne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor højt skal en sættekasse hænge?

De fleste hænger den med midten omkring 145 til 155 cm over gulvet. Det er standardhøjde for kunst på et galleri og giver rummene behagelig øjenhøjde. Hænger den over et møbel, er det møblet, du skal tage udgangspunkt i. Cirka 20 til 30 cm fri væg mellem skænkens overkant eller sofaryggen og sættekassens underkant er et godt pejlemærke.

Hvor meget kan en sættekasse bære?

Rigeligt til den keramik, de sten, planter og minder, den er tænkt til. Forudsætningen er, at befæstelsen passer til væggen. Det er næsten aldrig sættekassen selv, der sætter grænsen, men befæstelsen i væggen. Der følger Fischer universalplugs med til NicNac, og de holder i de fleste vægtyper. Følg den monteringsvejledning, der følger med, og fordel de tunge ting ud over flere rum i stedet for at læsse ét hjørne.

Hvordan gør man en sættekasse ren?

Tør støv af med en blød, tør klud. Trænger den til mere, kan du bruge en let fugtig klud og tørre efter med det samme. Undgå stærke rengøringsmidler og skuresvampe, for de går ud over overfladen. Er sættekassen oliebehandlet, som NicNac er med Rubio Monocoat®, kan overfladen friskes op med producentens egen refresh-spray, hvis den med tiden ser mat ud.

Er en sættekasse det samme som en dyb billedramme?

De overlapper, men er ikke det samme. En dyb billedramme, en såkaldt shadow box, er som regel én ramme med glas foran. Den er bygget til at beskytte en opstilling, du sjældent laver om på. En sættekasse er åben og delt op i flere rum, så det er nemt at række ind og flytte rundt. Vil du have noget, du kan redigere i hen over året, er det åbne gitter det mest brugbare af de to.

Ser sættekasser gammeldags ud?

Den antikke udgave fra trykkeriet kan gøre det, fordi de meget små rum passer til miniaturer og fingerbøl. Moderne udgaver undgår det med færre og større åbninger, asymmetriske inddelinger og ensfarvede flader. De læses som nutidige vægobjekter, ikke som nostalgi. Det er indholdet mere end sættekassen, der daterer en opstilling, så skift ud en gang imellem.